Med formålet at rådgive, inspirere og motivere danske virksomheder, der ønsker at tiltrække, rekruttere, udvikle og fastholde it-talent, udarbejder jobsitet Computerworld it-jobbank i 2022 en rapport om it-professionelles holdning til ledelse, balance, fire dages arbejdsuge og hjemmearbejde. I samarbejde med analysespecialist og grafisk designer er jeg ansvarlig for copywriting og TOV. Derudover sparrer jeg på spørgeteknik og -ramme samt grafisk koncept.
Knap 3.000 it-professionelle deltager i undersøgelsen – og rapporten er en succes målt på leads og værdiskabelse i markedet.